Vis dine kode-projekter frem på en hjemmeside

Er du nysgerrig på, hvordan du kan bruge en hjemmeside til at vise dine kode-projekter frem? Og har du adgang til Skoletube? Så får du her opskriften på, hvordan du laver et showroom til dine projekter.

Scratch-projekter kan sættes direkte ind og kan afspilles direkte på siden.

Python-projekter – her kan du optage en video og sætte den ind.

Demo

Her kan du se et eksempel på, hvordan man kan sætte et Scratch-projekt direkte ind på en hjemmeside. Her er projektet taget fra deres officielle hjemmeside og ikke gennem CodingLab på Skoletube, men det vil se ud på samme måde. Du kan se flere eksempler på siderne for andre opskrifter.

Spillet er fra opskriften til Klikkespillet, som du finder her, hvis du selv vil prøve.

Tryk på det grønne flag og klik så mange gange du kan, før tiden stopper.

Opskriften

Du kan både læse den digitalt, få den op i fuld skærm eller downloade den. 

Klik på billedet.

Hvis du åbner opskriften på en tablet eller computer, vil du få vist denne menu i bunden.

  1. Du kan bruge + og til at forstørre eller formindske teksten.
  2. Brug gitteret til at få en oversigt over alle siderne i opskriften.
  3. Afspil – skal du nok ikke bruge, bladrer alle siderne igennem automatisk.
  4. Forstørrelsesglasset = søg i hele opskriften.
  5. Bogmærket – hvis du ikke når at blive færdig, kan du gemme siden. Husk at trykke to gange.
  6. PDF – download opskriften.
  7. Højtaleren – kan du ikke bruge til noget (styrer p.t. kun lyden af sider, som jeg har valgt at slå fra).
  8. Fuld skærm – få opskriften til at fylde hele skærmen.
Menu ved opskriften