Mit navn er Kirsten Dam Pedersen.
Jeg har undervist i programmering for børn siden 2012 og i mange forskellige sammenhænge:
- Workshops for højtbegavede børn 2012-nu
- Workshops for almindelige børn 2012 – nu
- Almindelige og specialklasser (0.-7. Klasse) på Munkekærskolen 2020 – nu
- Ungdomsskolehold i Greve i 2023-2026 (6.-9. klasse)
Til daglig arbejder jeg som skolebibliotekar og underviser på Munkekærskolen i Solrød Strand, hvor jeg blandt andet har indført faste programmeringsforløb på 1.-5. årgang. Derudover afholder jeg workshops i weekender og skoleferier og har mulighed for at komme ud på andre skoler i løbet af skoleåret, hvis det bliver planlagt i god tid.
Jeg har valgt at dele ud af mine opskrifter og tips og tricks til programmering, fordi jeg gerne vil give børn en alternativ måde at lære på.
Opskrifterne kan både bruges derhjemme, i skolen, i sfo’en, i klubben eller på ungdomsskolen – af barnet selv eller den, som gerne vil undervise selv.
Hvis I gerne vil hjælpes på vej, kan jeg bookes til at komme ud og stå for undervisningen både sammen med børnene, men kan også klæde jer lærere eller pædagoger på til selv at kunne stå for det med tiden – læs mere under Brug for hjælp?